Startside
Sjangere

Oppgaver og stiler



Laste opp stil
Legg inn din oppgave!
Jeg setter veldig stor pris på om dere gir et bidrag til denne siden, uansett sjanger eller språk. Alt fra større prosjekter til små tekster. Bare slik kan skolesiden bli bedre!
Legg inn oppgave



propaganda.net : Skole & Jobb
At være SydslesvigerSkriv ut Utskrift
Essay om danskere i Tyskland.
Annet - EssayForfatter:



At være den del af det danske mindretal i Sydslesvig indebærer, at der skabes en konflikt imellem de ideale forventninger, fx danskerne har om sydslesvigerne, og den faktiske virkelighed. De ideale forventninger går ud på, at medlemmer af det danske mindretal dyrker den danske kultur og mentalitet, fordi de føler sig tilknyttet danskheden i Sydslesvig. Det vil sige, at det forventes af medlemmerne, at de har deres børn i dansk børnehave/skole hhv. går på dansk skole, abonnerer det sydslesvigske blad, vælger det sydslesvigske parti, er aktive i de sydslesvigske ungdoms- og kulturforeninger, går i sydslesvigsk kirke og dyrker det danske sprog. Dette idealbillede støder dog ofte imod den faktiske virkelighed, da mange ikke kender til den helhedsforståelse i Sydslesvig, der underforstår en aktivitet indenfor minoriteten, der ligner idealbilledet meget. I stedet udnytter mange mindretallets fordele uden dog at føle sig knyttet til danskheden i Sydslesvig. De har fx deres børn på en dansk skole, fordi de synes bedre om det danske skolesystem, men de har ingen tilhørelsesfølelse til det danske mindretal.

 

Denne konflikt fremkalder meget ofte frustrationer hos dem, der føler sig knyttet til Sydslesvig og dets kultur. De savner en sydslesvigsk identitet og den ovennævnte helhedsforståelse hos mange medlemmer i det danske mindretal. Derfor er det nødvendigt at oplyse andre folk, både inden- og udenfor mindretallet, om den danske kultur i Sydslesvig.

 

På grund af disse frustrationer er der opstået en diskussion om mindretalsforpligtelser. Det indebærer, at disse forpligtelser defineres. I færd med at definere forpligtelserne overfor det danske mindretal skal man dog være klar over, at der er en grænse imellem forpligtelser, der vælges på frivillig basis, og tvang.

 

Det er mange ting, der holder et mindretal sammen. Det er dog sproget, der er basis for et mindretals eksistens. Det er derfor nødvendigt, at alle medlemmer af det danske mindretal i Sydslesvig er i stand til at tale og forstå dansk. Dette kan opnås via danskkurser, der udbydes af skolerne, og mindretallets avis. Selvfølgelig kan det ikke kræves at folk, der føler sig knyttet til mindretallet, lærer dansk fra den ene dag til den anden, men ved at deltage i danskkurser og ved at læse avisen øges sprogfærdighederne og ordforrådet hver dag. En af de største forpligtelser man har, når man tilhører et mindretal er altså at kunne sproget, der udgør en stor del af den danske kultur og mentalitet. Sproget skaber fælleskabet.

 

Det er derudover nødvendigt at være fortrolig med den danske kultur, fordi det ved siden af sproget ikke mindst er kulturen, der er grundsten for mindretallet. Man kan lære den danske kultur at kende ved at sende sine børn på dansk skole/børnehave, hvor der i undervisningen formidles en stor del af den danske kultur, da de fleste lærere er danskere fra Danmark. Det er dog også muligt og desuden mere direkte at lære kulturen at kende ved at dyrke den i foreninger. Disse foreninger og især kirken er meget engagerede i at øge fælleskabet. Denne forøgelse kan ske, da der i det danske mindretal er en basis for noget fælles. Nemlig sproget og kulturen. Og lige netop fordi denne basis ekisterer, kan også fælleskabet og derfor mindretallet opretholdes.

 

”En indmeldelse ved Dansk Skoleforening for Sydslesvig er en tilmelding til mindretallet. Og valget indebærer en forpligtigelse hos forældrene til både at støtte børnene og følge med i begivenheder og udvikling inden for mindretallet som helhed...”[1]. Det er derfor absolut nødvendigt at i det mindste en af forældrene taler og forstår dansk. Det er dog ikke nok med at støtte Skoleforeningen og dermed mindretallet i sin egen eller børnes skoletid. For at sikre det danske mindretals opretholdelse, er det nødvendigt at blive ved med at være medlem af mindretallet, selv om man ikke går i skole længere. For at byde mindretallets medlemmer en mulighed til at følge med i begivenheder og udvikling, har mindretallet oprettet Flensborg Avis, der er ”i stand til at forsyne børnehavernes og skolernes forældre med information om Skoleforeningen og om øvrige aktiviteter inden for mindretallet.”[2] Det er altså avisens opgave at forsyne mindretallets medlemmer med nyheder om, fra og til hinanden. At læse avisen øger derudover sprogfærdighederne indenfor dansk.

 

Da mindretallet også skal være tilstedeværende i politikken for at kunne varetage mindretallets økonomiske, politiske og etniske interesser, er det nødvendigt, at mindretallet støtter dets eget parti ved at stemme på det ved regionale og evt også nationale valg. Skoleforeningen har derfor ”i perioden før valget udsendt et brev til Skoleforeningens medlemmer med opfordring til at stemme på SSW ved landdagsvalget. Ligesom Skoleforeningen er en del af det danske mindretal, er SSW det. Og de danske skolers eksistens er nøje knyttet til de resultater, som SSW igennem årene har opnået for vore børnehaver og skoler. På den baggrund finder Skoleforeningens forældrevalgte ledelse det naturligt og nødvendigt at opfordre sine medlemmer til at stemme på SSW ved de valg, der finder sted i kommuner, kredse og landdag.”[3]. Det vil sige, at det for det danske mindretals medlemmer er en forpligtelse at stemme på SSW ved valgene for at støtte skolernes og børnehavernes eksistens. SSW kan dog også støttes på en anden måde, nemlig ved medlemskab. Dette har også den fordel, at fælleskabet imellem de politik interesserede sydslesvigere øges og man sammen kæmper for mindretallets opretholdelse.

 

For at fremme forståelsen i majoriteten, er det nødvendigt at have organer, der repræsenterer mindretallet i offentligheden. Denne opgave varetager SSW og flere foreninger. Men udover de ”store ansvarlige” er det også vigtigt, at mindretallets medlemmer selv prøver at fremme forståelsen iblandt tyskerne. Det er vigtigt også at repræsentere sig på et mindre plan end det offentlige. Personlige kontakter fremmer forståelsen hos den lille mand, imens foreningerne repræsenterer sig for helheden uden al personlighed.

 

Det er dog også vigtigt at oplyse folk indenfor mindretallet, da ikke alle har den typisk danske helhedsforståelse og derfor udnytter mindretallets fordele uden at føle sig tilknyttet det danske mindretal. Der kan derfor opstå en konflikt imellem de helhedsforstående og dem, der er medlemmer uden dog at føle sig som medlem. Ved at oplyse begge parter kan der skabes en forståelse for hinanden, der måske ikke skaffer konflikten af vejen, men i hvert fald nedsætte den lidt. Er konflikten indenfor mindretallet ikke for prægende og dikterende, er det også meget nemmere at repræsentere sig som en samlet gruppe overfor andre.

 

At være medlem af et mindretal indebærer dog ikke kun at have forpligtelser. Der skal være en balance imellem rettigheder og pligter. Det nytter ikke noget, hvis en af delene er i overvægt, fordi et mindretal ikke er en forening, man er medlem i for sjov. Man er medlem på grund af ens egen overbevisning. Et mindretal er en kultur, som man giver noget til og får noget fra. Det er derfor ikke nok kun at tale om et medlems forpligtelser. Ethvert medlem har også rettigheder, som er ligeså vigtige.

 

Således er det for medlemmerne ikke kun en pligt at tale det danske sprog, læse den danske avis, nyde den danske skolegang, gå i dansk kirke, dyrke den danske kultur mm. Det er også noget, de har ret til. Et mindretalsmedlems største rettighed er dog valget. Valget imellem to kulturer, sprog. Valget, om man vil være dansk, tysk eller en blanding af begge dele. Hvert medlem har ret til at have sin egen identitet og dermed til at være individuel. Det er vigtigt, at medlemmernes individualitet ikke går under i fælleskabet, selv om dette er meget vigtigt. De skal føle sig integreret i fælleskabet uden dog at miste færdigheden til at eksistere udenfor.

 

Individualiteten indebærer også, at medlemmerne selv må bestemme deres mening og fx politiske overbevisning. Det er derfor meget vigtigt ikke at give medlemmerne en følelse af, at de er forpligtede til at vælge SSW, selv om de har en politisk overbevisning, der er lige modsat. Selvfølgelig er det rigtigt at minde mindretallets medlemmer om, at SSW varetager dets interesser indenfor politikken og at man derfor er forpligtet til at støtte SSW for at sikre fælleskabets rettigheder, men man skal også tænke på medlemmernes selvbestemmelsesret. Loven siger, at enhver skal vælge efter sin egen overbevisning uden at blive påvirket af andre. Denne lov overtrædes, såsnart mindretallet og dermed fælleskabet opfordrer dets medlemmer til at opgive deres selvbestemmelsesret for at støtte fælleskabet. Nøjagtig det har Skoleforeningen for Sydslesvig gjort. Den har accepteret ikke at indrømme medlemmerne deres selvbestemmelse og individualitet for at sikre fælleskabets velgående.

 

At være medlem af et mindretal betyder altså at være medlem af et fælleskab, som man er forpligtet til at støtte uden at dog at miste sin identitet og individualitet. Desuden betyder det at have forpligtelser og rettigheder. Det også, at der opstår konflikter i mindretallet men også for mindretallet i omverdenen.

 

At være medlem af et mindretal betyder at have adgang til to kulturer, det betyder mulighed for udfoldelse, men det kan også betyde konflikter, der skal løses.


[1] Citat fra formandsberetningen 2000 fra Dansk Skoleforening for Sydslesvig

[2] Citat fra formandsberetningen 2000 fra Dansk Skoleforening for Sydslesvig

[3] Citat fra formandsberetningen 2000 fra Dansk Skoleforening for Sydslesvig




annonse
Kontakt oss  

© 2007 Mathisen IT Consult AS. All rights reserved.
Ansvarlig utgiver Mathisen IT Consult AS
Publiseringsløsning: SRM Publish